|

Vækst i byggeriet
Det polske bygge- og anlægsmarked har en anslået årlig værdi på 30 milliarder euro, hvilket svarer til 11 % af bruttonationalproduktet. Sektoren forventes at vokse omkring 15 % årligt i de kommende år.
Udviklingsmidler fra EU er med til at drive væksten frem. I perioden 2007 til 2013 modtager Polen 67,3 milliarder euro i tilskud fra EU. 14 milliarder euro er øremærket til modernisering af landets infrastruktur som jernbaner, veje, havne og lufthavne. Frem til 2013 regner polakkerne med at bruge 15 milliarder euro på byfornyelse og renovering af gamle industrianlæg og militære faciliteter.
Byggeri fodbold EM 2012
I 2012 er Polen sammen med Ukraine vært for europamesterskaberne i fodbold. I den forbindelse forventer polakkerne at bruge én milliard euro på nye sportsanlæg og infrastruktur. I Polen skal opføres tre nye stadions og tre andre skal renoveres. Der skal bygges 16 træningsanlæg og indkvarteringscentre til holdene. Hotelkapaciteten skal også udvides.
Polen - byggeri
De tre hovedsektorer inden for byggesektoren er:
- Konstruktion af bygninger
- Ingeniørarbejde (bl.a. motorveje)
- Specielle projekter (bl.a. stadionbyggeri i forbindelse med EURO 2012)
Især antallet ingeniøropgaver er steget kraftigt de senere år som følge af mange investeringer i infrastrukturen, der er et direkte resultat af EU-støttemidlerne.
Den polske byggebranche beskæftiger ca. 450.000 personer.
Byggeri af private hjem
Selvom det fremtidige antal af husbyggeri er svært at forudsige, vil det være realistisk at antage at der årligt vil blive bygget mellem 130.000 – 150.000 private hjem på det polske marked.
Tabel 3.1 Husbyggeri
|
År
|
Færdiggjorte huse
|
Hjem til salg eller leje
|
|
2007
|
133.698
|
45.653
|
|
2008
|
165.833
|
67.871
|
|
2009 I-VI
|
76.018
|
33.000
|
|