POLEN ER ET AF VERDENS BEDSTE LANDE AT INVESTERE I

Potentiale

Søger De efter nye markeder i Europa, hvor der kan tjenes penge ?

Markedsentré

Hvordan øges chancen for en succesfuld markedsentré?

Inspiration

Gode ideer til at komme i gang med Polen

Nyheder

Altid aktuelle nyheder fra markedet

Kontakt

Kontakt os
 
Etablering i udlandet Udskriv Email

Når virksomheder investerer i udlandet, skyldes det normalt et motiv om at opnå en højere indtjening i fremtiden. Investeringer i udlandet  giver virksomhederne ofte bl.a. bedre afsætningsmuligheder, adgang til nye teknologier og kompetencer og mulighed for at reducere omkostningerne.

Engagement i udlandet er et af flere midler, der kan styrke en virksomheds konkurrenceposition. Det udenlandske engagement kan opnås på flere måder bl.a. via samarbejdsaftaler, alliancer, joint ventures med udenlandske virksomheder og via direkte investeringer i udlandet i form af enten opkøb/fusion med en udenlandsk virksomhed eller greenfieldinvesteringer, hvor der etableres en filial i udlandet.

Nogle af fordele ved investeringer i udlandet kunne være:

  • Spredning af risiko (bl.a. ved at være til stede på flere markeder)
  • Overtagelse en eksisterende organisation, kunder, leverandører, distributionsnet og marketing
  • Kontrol (f.eks. over underleverandører)
  • Teknisk viden, patenter, varemærker, licenser og viden om lokale forhold
  • Skattefordele mv.
  • Lavere transportomkostninger

Ganske vist er det sandsynligt, at danske virksomheder er bedre rustet til at etablere sig i udlandet, jo mere produktive de er. Men det er også sandsynligt, at en lav produktivitet i Danmark kan få danske virksomheder til at søge til udlandet. Det gælder særligt, hvis den lave produktivitet skyldes dårlige rammevilkår i Danmark.

Hvordan vælger man det rigtige land, når beslutningen om at etablere f.eks. produktion i udlandet er taget. Dette spørgsmål stiller stadig flere danske virksomheder. Der skal en omhyggelig forberedelse til, hvis målsætningen for din virksomhed er en øget international vækst.  

Virksomheds strategi og ressourcer er udgangspunktet, hvad enten målet er at flytte produktionen til udlandet eller udnytte lokal efterspørgsel. Der skal tages hensyn til markeds- og konkurrencesituationen samt den danske virksomheds produkter, kernekompetencer, strategier og de finansielle og menneskelige ressourcer.

Mange danske virksomheder overvejer at etablere sig i udlandet for at reducere omkostninger og skabe meromsætning i et globalt marked. Der er mange beslutninger, der skal træffes, for at etableringen bliver en succes. Det er meget glædeligt, at en del ambitiøse danske virksomheder tænker globalt allerede på et tidligt stadie. Ca. 15 % af iværksættervirksomhederne har allerede søgt ny græsgange ved at etablere en fabrik eller afdeling i udlandet.

Se de nye muligheder!

Måske har dit firma lidt eksport til de skandinaviske lande Tyskland og England, men ville gerne noget mere, på grund af det vigende hjemmemarked, for at sikre en fortsat vækst. Vi kan kun anbefale at overveje eksport til/etablering i Østeuropa og i særdeleshed kigge på forretningsmuligeder i Polen, som kan opvise bemærkelsesværdige økonomiske resultater.   

Vi kan hjælpe med, at der kan tjenes mange penge ved at gøre det rigtigt fra starten og vinde tid gennem en hurtig etablering i markedet - dette gælder både for produktion, sourcing og salg.